2017 Varför borde fler bli som Norden?

Gång på gång ser vi att Danmark, Finland, Island, Norge och Sverige toppar listorna över världens bästa länder att bo i.

Många av oss ser det som en självklarhet. Men det är det ju inte. Det är resultatet av att vi har ordnat våra samhällen så som vi gjort. Alltså av det vi kallar den nordiska modellen.

Många sneglar på de nordiska länderna som en förebild, samtidigt är vårt sätt att organisera samhället hotat från höger i alla

Men vad är egentligen den nordiska modellen? Hur fungerar den? Är den verkligen ett mirakel, och för alla? Om det behövs en insats kan det här vara en bra utgångspunkt.

Norðurlöndin eru fyrirmynd

Við sjáum ítrekað að Ísland, Danmörk, Finnland, Noregur og Svíþjóð eru efst á listum sem fjalla um hvar í heiminum er best að búa.

Fyrir flest okkar er mikilvægast að hafa fasta vinnu, peninga til að lifa fyrir, góðan stað að búa á, gott samfélag, menntun, heilbrigði, fjölskyldu og vini. Öruggt land.

Á Norðurlöndum hefur okkur, áratug eftir áratug, tekist að auka tekjur, fjölga störfum, auðvelda fólki að vinna samhliða því að sinna litlum börnum sínum og við höfum dregið úr fátækt.

Mörg okkar taka þessu sem sjálfsögðum hlut. Það er þó ekki svo. Ástæða þessa er hvernig við höfum byggt samfélög okkar upp og þar hefur verkalýðshreyfingin spilað stórt hlutverk. Þetta er það sem við köllum Norræna líkanið.

Den norske modellen

Hvis alle nordmenn sluttet å arbeide, og begynte å leve av oljefondet hadde vi vært blakke innen et par år. Sverige har for eksempel ikke oljeinntekter, men er likevel et av verdens rikeste land. Så da må det være noe mer enn bare oljeinntektene som er avgjørende for hvordan det går her til lands? Dette er den norske og nordiske modellen kort fortalt.

1810

1817 En pionèr blir født

Arbeiderbevegelsens historie føres tilbake til Marcus Thrane, som ble født i 1817, og hans bevegelse av arbeidsfolk: småbrukere og husmenn, tjenerskap og håndverkere som samlet seg i hans arbeiderforeninger på midten av 1800-tallet.

Thrane plukket opp mange av sine ideer fra et Europa preget av opprør, sosial uro og revolusjonsfrykt. Hans arbeiderforeninger ble raskt oppfattet som en trussel og håndtert deretter. Han var demokratiforkjemperen som ble knust av et autoritært styre. Det bestående var under angrep, og et reaksjonært borgerskap svarte med fengsling og forfølgelse. Thrane selv ble fengslet og emigrerte senere til USA.

Thranitterbevegelsen bestod på sitt største av rundt 30 000 medlemmer fordelt på nesten 400 foreninger, og la grunnlaget for at Arbeiderpartiet kunne bli stiftet i 1887.

Marcus Thrane. Foto: Oslo museum. Marcus Thrane. Foto: Oslo museum.
1870

1871 Arbejderbevægelsens fødsel

”Den Internationale Arbejderforening for Danmark” dannes, ledet af officeren Louis Pio. Det er en fællesorganisation af både politisk og fagligt indhold. Der eksisterer fra starten 6 fagsektioner samt én for ufaglærte og andre. Tallet øges de kommende år til 20. Partibladet Socialisten (senere Social-Demokraten /Aktuelt) begynder at udkomme.

Den Internationale Arbejderforening for Danmark
1880

1887 Arbeiderpartiet blir stiftet

21. august 1887 ble Arbeiderpartiet stiftet av 29 representanter fra 19 foreninger i et hus i Barbu i Arendal.Det første programmet hadde bare fire punkter:

  • -Alminnelig stemmerett
  • -Lovfestet normalarbeidsdag
  • -Direkte skatt
  • -Støtte til anerkjente og berettigede arbeidsnedleggelser
1890

1891 Første lov om alderdomsunderstøttelse.

Første lov om alderdomsunderstøttelse. Loven indføres af den konservative Estrup-regering for at imødekomme sociale uro og bremse utilfredsheden med levevilkårene for den brede befolkning, men bliver alligevel begyndelsen på en egentlig moderne sociallovgivning.

1898 De Samvirkende Fagforbund (nu LO) dannes.

De Samvirkende Fagforbund (nu LO) dannes. Dermed får dansk arbejderbevægelse en landsdækkende paraplyorganisation for alle fagforbund.

1899 Storlockout, Septemberforliget.

En arbejdsstrid fører til, at arbejdsgiverne iværksætter en stor lockout, som afsluttes med Septemberforliget, der er blevet kaldt ”arbejdsmarkedets grundlov”. Hovedindhold: Arbejdsgivere leder og fordeler arbejdet, arbejderne får ret til at organisere sig. DsF anerkendes som forhandlingspartner.

Billedet forestiller arbejdsmændenes udflugt til Ulvedalene under lockouten i 1899

1900

1900 Halvdelen af danske faglærte arbejdere organiserede

Omkring 1900

Ca. 50% af de faglige danske arbejdere er organiserede, formentlig verdens højeste organisationsprocent.

1907 Suomen Ammattijärjestö perustetaan

Suomen Ammattijärjestö perustetaan 15.4.1907 Tampereella. Suomen Yleinen Työnantajaliitto (vuodesta 1918 Suomen Työnantajain Keskusliitto, STK) perustetaan.

1907 Den første landsomfattende tariffavtale

Den første landsomfattende tariffavtalen opprettes av Norsk Jern- og metallarbeiderforbund. Den er et resultat av den første landsomfattende arbeidskonflikt i Norge. En viktig milepæl for norsk arbeiderbevegelse er nådd.

1908 Samhold må til

De første levende bildene fra norsk arbeiderbevegelse er fra 1. mai-feiling i Christiania 1908.

Arbeiderbevegelsen har vært en sentral drivkraft i norsk historie. Kanskje den aller viktigste. Arbeiderbevegelsens – og dermed sosialdemokratiets – historie er tett sammenvevd med Norges vei mot et moderne samfunn. LO og forbundene har spilt en sentral rolle i denne utviklingen.

Arbeiderbevegelsens historie er fylt av dramatiske begivenheter: streik og aksjoner, kamp for rettferdighet og mot undertrykkelse, fengslinger og motstandskamp. Det handler om en bevegelse som har hatt som hovedmål å skape et samfunn preget av rettferdighet, likhet og solidaritet.

 

1909 Decemberkompromissen

Det går att se decemberkompromissen 1909 som en start på den svenska avtalsmodellen. Då kom LO och SAF (som idag heter Svenskt Näringsliv) överens om arbetsgivarnas rätt att leda och fördela arbetet och arbetarnas rätt att organisera sig. Kompromissen föll dock samman 1909 under storstrejkens år, och efter det tog det många år innan ett nytt avtal slöts mellan LO och SAF.

1910

1910 Massarbetslöshet och konflikter

Mellan 1910 och 1930 präglades arbetsmarknaden av konflikter och massarbetslöshet.

 

1917 Suomi itsenäistyy

Suomi itsenäistyy 6.12.1917. Suomen Ammattijärjestön jäsenmäärä lähes nelinkertaistuu yli 160 000:een. SDP:n julkaisee Me vaadimme -ohjelman. Marraskuun suurlakko ja kahdeksan tunnin työaikalaki.

 

1918 Beslut om allmän och lika rösträtt

Författaren Per T Ohlsson kom 2017 ut med en bok med titeln 1918, där han beskriver 1918 som året då Sverige blev det moderna Sverige. Andra världskriget tar slut och en rad händelser på arbetsmarknaden och i politiken leder fram till formandet av det fria öppna och demokratiska välfärdssamhället.

Sverige styrdes av en liberal-socialdemokratisk koalition under Nils Edén. Här kan du se ett inslag i SVT Forum om boken, och hur det moderna Sverige grundas i året 1918, som börjar med hopp om fred i Europa och slutar med beslut om allmän och lika rösträtt.

 

https://www.svt.se/nyheter/svtforum/politik-i-bokhyllan-1918-aret-da-sverige-blev-sverige

1919 Første lov om ottetimersdagen.

Efter næsten 50 års faglig og politisk kamp for 8-timers arbejdsdag indføres denne gennem overenskomsterne.

1920

1921 Vinnutími

Vökulögin 1921 voru fyrsti stóri sigur hins unga Alþýðusambands. Fram að því voru engin takmörk fyrir því hversu lengi var hægt að láta fólk vinna. Dæmi vorum að sjómenn á togurum stæðu sólarhringum saman í aðgerð og að hásetar hafi dottið sofandi ofan í kösina með hníf í hendi eftir slíka þrælavinnu. Þetta vinnuálag gekk vitanlega mjög nærri líkamlegri heilsu manna enda entust þeir ekki nema örfá ár við slík störf. Sjómennirnir létu þetta yfir sig ganga vegna ótta við atvinnumissi. Vökulögin tryggðu 6 tíma lágmarkshvíld á sólarhring á togurum.

Prentarar náðu þeim sögulega árangri í samningum 1920 að semja um 8 stunda vinnudag sex daga vikunnar.

Um 1940 var sú tilhögun orðin almenn á vinnumarkaði, þ.e. 48 stunda vinnuvika.

Það var ekki fyrr en 1972 að 40 stunda vinnuvikan var lögfest og þar með dró verulega úr vinnu fólks á laugardögum.

1922 Työsopimuslaki voimaan

Työsopimuslaki voimaan, vuosilomaa 4–7 päivää.

Kuva: Patrik Lindström, SAK

1922 Loven om aldersrente

Loven om aldersrente indføres. Det er første gang, at understøttelse bliver en ret og finansieret via skatterne.

1929 Húsnæði

Ekkert eitt viðfangsefni – fyrir utan baráttuna um kaup og kjör – hafi verið jafn fyrirferðamikið hjá verkalýðshreyfingunni og húsnæðismálin.

Eitt af fyrstu baráttumálum Alþýðuflokksins, sem þá var hluti af ASÍ, var frumvarp til laga um verkamannabústaði. Árið 1928 sýndi rannsókn á húsnæðismálum í Reykjavík að þriðjungur íbúða í bænum voru annaðhvort kjallara- eða súðaíbúðir og margar þeirra heilsuspillandi.

Árið 1929 setti Alþingi lög um byggingu verkamannabústaða. Fljótlega á eftir risu verkamannabústaðir, m.a. mörg hús við Hringbraut í Reykjavík sem voru alger bylting.

Í kjölfar lagasetningarinnar voru stofnuð byggingafélög verkamanna víða um land og síðar byggingasjóður verkamanna sem stóð fyrir byggingu þúsunda íbúða fram á 8. áratug síðustu aldar. Breiðholtið er er annað gott dæmi um þessar framkvæmdir en þær verða seint metnar til fulls.

Á 100 ára afmæli sínu 2016 stofnaði ASÍ, Bjarg – íbúðarfélag. Bjarg er húsnæðissjálfseignastofnun sem er rekin án hagnaðarmarkmiða og er ætlað að tryggja aðgengi að hagkvæmu, öruggu og vönduðu íbúðarhúsnæði í langtímaleigu. Um er að ræða leiguheimili að danskri fyrirmynd “Almene boliger”.

1930

1933 Kanslergade-forliget, Socialreformen vedtages.

Kanslergade-forliget indgås med Venstre 30. januar. Resultatet er en socialreform, der forenkler og samler hidtidige sociallove (sygekasser indføres, ældre og handicappede kan få ret til økonomisk hjælp fra det offentlige mv.).

1934 Per-Albin Hansson och socialdemokraternas regeringsinnehav

1932 fick socialdemokraternas partiledare Per-Albin Hansson uppdraget att bilda en socialdemokratisk regering. Det var starten på socialdemokratins långa regeringsinnehav i Sverige, som varade i 44 år med ett kort avbrott sommaren 1936. Under den tiden utvecklades mycket av den samförståndspolitik som kom att prägla arbetsmarknadsmodellen.

 

1935 Det store klassekompromisset

Da LO og Norsk Arbeidsgiverforening undertegnet den første hovedavtalen 9. mars 1935, markerte det slutten på de store klassekrigene. Det er av mange omtalt som det store klassekompromisset i norsk historie.

Hovedavtalen ga arbeidsgiverne arbeidsfred. Fagbevegelsen fikk rett til tillitsvalgte, snakke på medlemmenes vegne og slippe innblanding utenfra.

Sammen med Arbeiderpartiets regjeringsmakt førte dette til økning i oppslutning om LO i de påfølgende årene.

1935 Johan Nygaardsvold danner regjering

Arbeiderpartiet får sin andre regjering når Johan Nygaardsvold overtar i 1935 og setter i gang det sosiale reformarbeidet.

Selv om arbeidsledigheten fremdeles er høy, har krisen passert bunnen når Johan Nygaardsvold danner regjering i 1935. Arbeiderpartiet får igjennom deler av sin krisepolitikk mot at Bondepartiet får igjennom de fleste av sine landbrukspolitiske krav.

Nygaardsvold-regjeringen gjør slutt på lovbestemmelser som hadde tatt sikte på å innskrenke faglig virksomhet. Både tukthusloven og bestemmelsene om at forsorgsmottakere ikke kunne inneha kommunale verv, blir opphevet.

Ny arbeidervernlov vedtas, blant annet innføres krav om saklig grunn for oppsigelse. Ordningen med alderstrygd blir satt ut i livet. Med støtte fra Venstre sørger regjeringen for å innføre arbeidsledighetstrygd, en reform av stor betydning i samtiden.

1936 Almannatrygginar

Uppbygging velferðarkerfisins hefur verið stórt verkefni sem ASÍ hefur tekið mikinn þátt í.

Fyrstu lögin um almannatryggingar voru sett 1936 eftir margra ára þref á þingi. Andstæðingar verkamanna héldu því meira að segja fram í fullri alvöru að almennileg samfélagsþjónusta myndi ýta undir veikindi og leti.

Með almannatryggingunum var viðurkennt að allir í samfélaginu bæru ábyrgð á að framfleyta þeim sem ekki höfðu tök á því sjálfir. Til dæmis fólki sem lenti í slysi, veiktist eða missti vinnuna.

Með endurskoðun á lögunum um almannatryggingar 1946 var félagslegt öryggi sett í öndvegi og bótarétturinn rýmkaður.

1938 Saltsjöbadsavtalet

Saltsjöbadsavtalet var det nya avtalet mellan LO och SAF efter att årtionden av konflikter. Avtalet gäller fortfarande, och är ett regelverk om samarbetsorgan (Arbetsmarknadsnämnden), förhandlingsordning, uppsägning av arbetare, samt om ekonomiska stridsåtgärder och samhällsfarliga konflikter. De regler som handlade om uppsägning av arbetare åsidosattes dock i mångt och mycket av lagen om anställningsskydd 1982.

 

 

1938 Ferielov med 12 dages betalt ferie gennemføres efter pres fra fagbevægelsen

Ferieloven indføres i Danmark april 1938. Efter mange års faglige kampe for at sikre ferie gennem overenskomsterne (i 1937 har ca. 62% af de overenskomstdækkede ferie), lykkes det at få indført 12 dages ferie for langt de fleste lønarbejdere gennem lovgivning.

1940

1940 Tammikuun kihlaus

SAK:n ja STK:n yhteinen julkilausuma, ns. tammikuun kihlaus. STK tunnustaa SAK:n työläisten edustajaksi ja keskinäiset neuvottelut tarpeellisiksi

1942 Orlof

Á árum seinni heimstyrjaldarinnar varð skyndilega mikil eftirspurn eftir vinnuafli og í því ástandi náði verkalýðshreyfingin fram ýmsum mikilvægum baráttumálum. Eitt af þeim var 12 daga sumarleyfi sem var mikill sigur á þessum tíma.

Til að verkafólk gæti nýtt þetta nýfengna frí fóru verkalýðsfélögin að byggja upp sumarbústaði víða um land og lána tjöld til útilegu.

Orlofið var lengt í 18 daga eftir verkfallsátök 14 árum síðar.

Lágmarksorlof einstaklings í fullri vinnu árið 2017 er 24 dagar á ári.

1944 Ensimmäinen yleissopimus

SAK:n ja STK:n ensimmäinen yleissopimus. Yleissopimus luo puitteet työmarkkinoiden keskusjärjestöjen ja niiden jäsenjärjestöjen neuvotteluille.

1945 Gullalder

Da den første regjeringen skulle dannes i det frie Norge etter annen verdenskrig, fikk Einar Gerhardsen, som nylig var valgt til formann i landets største parti, oppdraget. Dette ble en samlingsregjering med alle partier representert, men allerede etter stortingsvalget høsten 1945 ble han statsminister med ren partiregjering.

Årene fra 1945 til 1965 er preget av en enorm økonomisk og sosial utvikling.

Den nye industrien danner grunnlaget for ny vekst og velstand. Planøkonomi, regulering, likhet og demokratisering er hovedsaker for partiet og fagbevegelsen. Folk flest får merkbart bedre økonomi. Nye trygdeordninger gjør tilværelsen tryggere, de gjelder alle og er ikke lenger almisser til de trengende.

1947 Työehtosopimusjärjestelmä

Valtakunnalliset työehtosopimukset muotoutuneet työehtosopimusjärjestelmäksi, ja yleissopimuksen ja työehtosopimusten mukaiset luottamusmiehet vakiintuneeksi osaksi suomalaista työelämää. Syksyllä runsaasti lakkoja. Palkkasäännöstely muuttuu indeksisidonnaiseksi. SAK:n jäsenmäärä nousee yli 340 000:een

1950

1951 Rhen-Meidner-modellen

Full sysselsättning, låg inflation, hög tillväxt och jämn inkomstfördelning är grunderna i den ekonomiska politik som blivit en hörnpelare i den svenska modellen, och som utarbetades av LO-ekonomerna Gösta Rehn och Rudolf Meidner under 1940-talet för att läggas fram i rapporten Fackföreningsrörelsen och den fulla sysselsättningen till LO-kongressen 1951. Modellen bygger på en aktiv arbetsmarknadspolitik, keynesiansk ekonomisk teori med en välfärdsstat och offentliga investeringar. En viktig del är generösa sjuk- och arbetslöshetsförsäkringssystem, som innebär en trygghet vid ekonomiska omställningar, så att efterfrågan hålls uppe under konjunktursvängar och inkomstskillnader jämnas ut.

1954 och 1955 genomfördes lagstiftning i sverige som skapade villkor i sjuk- och arbetslöshetsersättningen i enlighet med denna ekonomiska politik.

 

1952 Centrala förhandlingar mellan LO och SAF

Under 1950-talet inleddes en period av ordning och reda på arbetsmarknaden, genom central samordning av de fackliga avtalsrörelserna. 1952 sluts det första centrala avtalet mellan LO och SAF, och fram till 1980-talet hade vi en period av relativt samförstånd, ekonomisk tillväxt och hög sysselsättning. Denna modell har på många sätt kommit att prägla bilden av den svenska modellen, och först när konjunkturen börjar vända i slutet på 1970-talet börjar samordningen spricka. Det som under det här perioden menades med central samordning är inte samma som idag. Fram till 1982 så fördes förhandlingarna centralt mellan LO och SAF, inte genom förbundsvis samordning där man kommer överens om vissa gemensamma krav, som idag.

1956 Atvinnuleysistryggingar

Eftir harðvítugt sex vikna verkfall árið 1956 náðist sigur í gömlu baráttumáli verkalýðshreyfingarinnar um atvinnuleysisbætur. Frumvarp til laga um atvinnuleysistryggingar hafði verið flutt á hverju þingi í 14 ár en alltaf verið fellt eða svæft í nefnd.

Sigur í þessu baráttumáli hefur haft mikil áhrif til langs tíma.

Grunn atvinnuleysisbætur 1. janúar 2017 voru 217.208 kr. á mánuði miðað við 100% bótarétt.

1956 Yleislakko

Maataloustuotteiden hinnankorotus johtaa yleislakkoon, joka kestää 19 päivää, lakossa noin 420 000 työntekijää. SAK:n ajama palkankorotus toteutuu ja teollisuus saa verohelpotuksia. Kansaneläkelaki uudistetaan.

Kuva: Jernvall Juha, Helsingin kaupunginmuseo

 

1956 Storstrejker mod mæglingsforslag. Folkepensionen indføres.

Storkonflikt. Strejker med krav om tidsreduktion fra 48 til 44 timers arbejdsuge fører til forkastet mæglingsforslag. Regeringen H.C. Hansen griber ind og ophøjer mæglingsforslaget til lov. Indgrebet mødes af storstrejke og omfattende demonstrationer, dog uden virkning.

Folkepensionen indføres med virkning fra næste år.

1957 Fæðingarorlof

Starfsstúlknafélagið Sókn náði þeim mikilsverða áfanga í kjarasamningi sínum árið 1957 að samið var um þriggja mánaða fæðingarorlof á launum fyrir þær konur sem höfðu unnið fjögur ár eða lengur innan ramma félagsins. Sókn var fyrsta verkakvennafélagið sem náði þessum áfanga.

Það var fallist á þessa kröfu án mikilla átaka og var ástæðan ekki síst sú að félagsmálaráðherrann var jafnframt forseti ASÍ.

Árið 1960 tók þing ASÍ undir kröfu þess efnis að allar vinnandi konur ættu rétt á þriggja mánaða fæðingarorlofi á fullum launum, eins og tíðkaðist hjá þeim konum sem unnu hjá ríkinu.

Lög um feðraorlof voru sett árið 2000. Feðraorlofinu var fyrst og fremst ætlað að koma á jafnvægi milli karla og kvenna á heimilinu og á vinnumarkaðinum. Feðraorlofið er mikilvægt skref í átt að jafnrétti kynjanna.

Fæðingarorlof á launum er nú 9 mánuðir og geta foreldrar skipt þeim á milli sín.

1960

1960 Hovedaftalen

Hovedaftalen (fornyelse af Septemberforliget) indgås

1960 Lov om barsel til alle lønarbejderkvinder efter mange års pres fra fagbevægelsen.

14 ugers barselsorlov med dagpenge til alle kvindelige lønarbejdere vedtages ved lov i 1960 efter mange års pres fra fagbevægelsen.

1962 Jafnrétti

Í upphafi 20. aldar bjuggu konur við mikið harðræði í vinnu og fengu mun lægri laun en karlar.

Mörg dæmi voru um karla og konur sem báru sömu fiskbörurnar en annað var með helmingi lægri laun en hitt. Snemma fjölluðu verkalýðsfélög um mikilvægi þess að bæta aðstæður kvenna og á þingi ASÍ 1930 var samþykkt ályktun um að konur og unglingar sem ynnu sömu störf og karlmenn skyldu fá sömu laun.

Hannibal Valdimarsson, þáverandi forseti ASÍ, flutti fyrstur frumvarp á þingi 1948-49 um jafnrétti karla og kvenna í launamálum. Frumvarp Hannibals um launajafnrétti var samþykkt í sjöttu atrennu árið 1962.

Þrátt fyrir að launajafnrétti hafi verið lögbundið í rúma hálfa öld er enn langt í land og sannarlega verk að vinna. Á undanförnum 10 árum hefur ASÍ tekið þátt í þróun jafnlaunastaðals sem er ætlað að auka launajafnrétti í landinu.

1968 Ensimmäinen tulopoliittinen sopimus

Ensimmäinen tulopoliittinen sopimus, ns. Liinamaa I (allekirjoitettu 27.3.1968, sopimuskausi 1.1.1969-31.12.1969). Indeksiehtojen poistaminen, vuokrien ja hintojen valvonta, vapaa-ajan tapaturmavakuutus, työnantajat alkavat periä jäsenmaksuja suoraan ammattiliittojen jäsenten palkoista.

1969 Lífeyrissjóðir

Í kjarasamningum árið 1969 náðist samkomulag um að koma á fót lífeyrissjóðum á almennum vinnumarkaði.

Þegar ASÍ samdi um lífeyrisréttindi fyrir almennt launafólk var ellilífeyrir almannatrygginga sem nemur 25% af dagvinnulaunum verkamanna. Á þeim árum var það algerlega ljóst að enginn gat séð sér farborða af slíkum greiðslum og voru eldri borgarar því háðir afkomendum sínum eða sveitarfélögunum um framfærslu í ellinni.

Lífeyrissjóðirnir eru grundvallaðir á samtryggingu og samhjálp. Þeim er ætlað að tryggja félögum sínum, mökum og börnum, sómasamlega afkomu ef atvinnutekjur bregðast, vegna elli, örorku eða andláts. Réttur til lífeyris úr sjóðunum eykst eftir því sem meira og lengur er greitt til þeirra.

Við leggjum saman í sjóð sem er ávaxtaður til að greiða okkur öllum lífeyri til æviloka. Vaxtatekjur mynda þannig yfir helminginn af útborguðum lífeyri. Þannig er lífeyrir framtíðarinnar tryggður með traustum sjóði fremur en vaxandi skattbyrði á afkomendur okkar. Þetta er einn mesti styrkur íslenska lífeyrissjóðakerfisins.

1970

1973 Storkonflikt

Den største arbejdskonflikt i dansk historie (155.000 strejker, 105.000 lockoutes) angående bl.a. 40 timers arbejdsuge og ligeløn. Den afsluttes efter et par uger, da regeringen ophøjer mæglingsforslag til lov og formelt accepterer 40 uger og ligeløn.

1976 Konflikterna ökar

Under 1970-talet övergavs konsensuspolitiken strategiskt av SAF, och när riksdagen beslutade om lagen om anställningsskydd (LAS) så var det i hård konflikt med SAF och borgerligheten. Konflikten ökas när LO-kongressen 1976 beslutar om löntagarfonder, vilket av SAF och borgerligheten sågs som ett steg mot ren socialism.

1979 Sjúkrasjóðir

Á sjöunda áratugnum var samið um sjúkrasjóði í almennum kjarasamningum og allmörg stéttarfélög stofnuðu slíka sjóði. Með lögum um sjúkrasjóði árið 1979 var atvinnurekendum gert skylt að greiða a.m.k. 1% af útborguðu kaupi í sjúkrasjóð. Tilgangur sjúkrasjóða er fyrst og fremst að greiða félagsmönnum bætur í sjúkra- og slysatilfellum eftir að launagreiðslum frá atvinnurekanda líkur.

Sjúkrasjóðir stéttarfélaganna veita félagsmönnum sínum auk þess margvíslegan stuðning vegna heilsuræktar, lyfjakostnaðar, sjúkraþjálfunar, sálfræðimeðferðar, gleraugnakaupa og umfangsmikilla tannviðgerða svo dæmi séu tekin.

Á seinni árum hefur verkalýðshreyfingin náð árangri í málum eins og stofnun Virk – starfsendurhæfingarsjóðs, annað tækifæri til náms auk þess að berjast gegn undirboðum á vinnumarkaði þar sem útlendingar og ungt fólk eru helstu fórnarlömbin.

1980

1980 Äitiyspäivärahan pidennys ja vanhempainloma

Opintovapaalaki, äitiyspäivärahan pidennys ja vanhempainloma. Ensimmäiset työehtosopimukset, jotka mahdollistivat, että sairaan lapsen hoitajana voi äidin suostumuksella olla myös lapsen isä.

1982 Löntagarfonderna i fokus

De centrala förhandlingarna mellan LO och SAF bryter samman. Valrörelsen handlar nästan bara om en enda fråga: löntagarfonderna. Den svenska modellen är under retoriskt angrepp av en höger som valt en konfrontativ strategi, stärkta av en nyliberal politisk våg internationellt, som vi ser början på under 1980-talet.

1985 Påskestrejkerne 1985. Storkonflikt. Krav om 35-timers arbejdsuge afvises.

Påskestrejkerne. En stor strejkebølge præger Danmark marts-april. Baggrunden er et overenskomstsammenbrud, hvor den borgerlige regering griber ind med afgørelse, der ligger under mæglingsforslaget. Krav om 35-timers arbejdsuge afvises. Dog bliver efterspillet, at arbejdstiden to år efter nedsættes til fra 39 til 37 timer.

1986 Kvinneregjeringen

I 1986 danner Gro Harlem Brundtland (Arbeiderpartiet) ”kvinneregjeringen”, Norges første regjering med 40 prosent kvinner. Det symboliserte et gjennombrudd både politisk og sosialt, og skapte overskrifter verden over. Gro Harlem Brundtland går av i 1996 etter å ha ledet tre regjeringer og blitt hele Norges landsmoder.

1990

1991 Den svenska modellen under nedmontering

Under 1990-talet såg vi hur den svenska modellen i delar nedmonterades. Med start i den borgerliga valvinsten 1991 övergavs den korporativistiska tanken, och 1993 ersattes målet om full sysselsättning med en oberoende centralbank och inflationsbekämpningsmål.

1990-talet kom att präglas av stora skattesänkningar och nedskärningar i offentlig välfärd och social trygghetssystem.

1996 Työaikalain kokonaisuudistus

Päivähoitolaki, työaikalain kokonaisuudistus, epätyypillisissä työsuhteissa olevien eläketurva, vuosilomalain osittaisuudistus ja ulkomaalaisten työntekijöiden työehdot.

1998 Storkonflikt. Krav om 6. ferieuge afvises

Storkonflikt april-maj. Et mæglingsforslag afvises, og den følgende konflikt inddrager 400 000 arbejdere. Krav om 6. ferieuge afvises ved regeringens indgreb (gennemføres dog i 2000).

2000

2009 Sosiaalitupo

Sosiaalitupo, muutosturva parani lomautettujen ja määräaikaisten osalta. Työttömien koulutusmahdollisuuksien laajentuminen.

2010

2014 Samordningen bryter samman och återuppstår

Socialdemokraterna bildar regering 2014 efter åtta år av högerstyre i och med alliansregeringen. Statsminister Stefan Löfven med bakgrund i LO och IF Metall talar om den svenska modellen och vad den innebär i en rad sammanhang.

Efter att LO-samordningen inför avtalsrörelsen brutit samman återuppstod den på LO:s repskap hösten 2016, där det beslutades att gå fram med gemensamma krav i avtalsrörelsen, bland annat en låglönesatsning.

2015 Kampen fortsetter

Den borgerlige regjeringens forslag til endringer i arbeidsmiljøloven ble sendt på høring sommeren 2014. Forslagene innebærer økt usikkerhet og et mindre inkluderende arbeidsliv.

LO, Unio og YS representerer 1,5 millioner arbeidstakere og sto samla mot regjeringens forslag om økt bruk av midlertidige ansettelser, lengre arbeidsdager, mer pålagt overtid og søndag som arbeidsdag for flere.

28. januar 2015 la 100 000-vis av arbeidstakere ned arbeidet i protest. 150 000 samlet seg i gatene. På tross av store protester fra en samlet arbeidstakerside og advarsler fra fagmiljøene, trumfet Høyre, FrP, KrF og Venstre gjennom store endringer i arbeidsmiljøloven.

Takk til alle som sto opp for arbeidsmiljøloven. Kampen for et godt arbeidsliv for alle fortsetter!

2017 Hvorfor burde flere gøre som i Norden?

Gang på gang topper Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige listen over verdens bedste lande at bo i.

For mange af os er det en selvfølgelighed. Men det er det ikke. Det er resultatet af den måde, vi har organiseret samfundet – i over 100 år. Altså det vi kalder den nordiske model. I Danmark kaldet Den danske model.

Derfor er der mange lande, der kigger vores vej, fordi vores samfund er organiseret forbilledligt.

Men hvad er egentlig den nordiske model? Og hvordan har den fungeret i praksis? Hvilke resultater har den skabt?

Det kan du få indsigt i her

2017 Eläkeuudistus

Eläkeuudistus astui voimaan vuonna 1.1.2017. Uudistuksen myötä eläkeikärajat nousevat vaiheittain, eläkettä karttuu yhtäläisesti eri ikäisille ja käyttöön tulee uusia eläkemuotoja.

2017 Vårt fellesskap er din trygghet

Som fagorganisert vil du ta del i det fellesskapet som fagbevegelsen utgjør og nyte godt av de fordelene som medlemskapet gir. I tillegg vil du som fagorganisert bidra i vårt arbeid for et anstendig og godt arbeidsliv. Bra for deg. Bra for samfunnet.