2017 Hvorfor burde flere gøre som i Norden?

Gang på gang topper Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige listen over verdens bedste lande at bo i.

For mange af os er det en selvfølgelighed. Men det er det ikke. Det er resultatet af den måde, vi har organiseret samfundet – i over 100 år. Altså det vi kalder den nordiske model. I Danmark kaldet Den danske model.

Derfor er der mange lande, der kigger vores vej, fordi vores samfund er organiseret forbilledligt.

Men hvad er egentlig den nordiske model? Og hvordan har den fungeret i praksis? Hvilke resultater har den skabt?

Det kan du få indsigt i her

1870

1871 Arbejderbevægelsens fødsel

”Den Internationale Arbejderforening for Danmark” dannes, ledet af officeren Louis Pio. Det er en fællesorganisation af både politisk og fagligt indhold. Der eksisterer fra starten 6 fagsektioner samt én for ufaglærte og andre. Tallet øges de kommende år til 20. Partibladet Socialisten (senere Social-Demokraten /Aktuelt) begynder at udkomme.

Den Internationale Arbejderforening for Danmark
1890

1891 Første lov om alderdomsunderstøttelse.

Første lov om alderdomsunderstøttelse. Loven indføres af den konservative Estrup-regering for at imødekomme sociale uro og bremse utilfredsheden med levevilkårene for den brede befolkning, men bliver alligevel begyndelsen på en egentlig moderne sociallovgivning.

1898 De Samvirkende Fagforbund (nu LO) dannes.

De Samvirkende Fagforbund (nu LO) dannes. Dermed får dansk arbejderbevægelse en landsdækkende paraplyorganisation for alle fagforbund.

1899 Storlockout, Septemberforliget.

En arbejdsstrid fører til, at arbejdsgiverne iværksætter en stor lockout, som afsluttes med Septemberforliget, der er blevet kaldt ”arbejdsmarkedets grundlov”. Hovedindhold: Arbejdsgivere leder og fordeler arbejdet, arbejderne får ret til at organisere sig. DsF anerkendes som forhandlingspartner.

Billedet forestiller arbejdsmændenes udflugt til Ulvedalene under lockouten i 1899

1900

1900 Halvdelen af danske faglærte arbejdere organiserede

Omkring 1900

Ca. 50% af de faglige danske arbejdere er organiserede, formentlig verdens højeste organisationsprocent.

1910

1919 Første lov om ottetimersdagen.

Efter næsten 50 års faglig og politisk kamp for 8-timers arbejdsdag indføres denne gennem overenskomsterne.

1920

1922 Loven om aldersrente

Loven om aldersrente indføres. Det er første gang, at understøttelse bliver en ret og finansieret via skatterne.

1930

1933 Kanslergade-forliget, Socialreformen vedtages.

Kanslergade-forliget indgås med Venstre 30. januar. Resultatet er en socialreform, der forenkler og samler hidtidige sociallove (sygekasser indføres, ældre og handicappede kan få ret til økonomisk hjælp fra det offentlige mv.).

1938 Ferielov med 12 dages betalt ferie gennemføres efter pres fra fagbevægelsen

Ferieloven indføres i Danmark april 1938. Efter mange års faglige kampe for at sikre ferie gennem overenskomsterne (i 1937 har ca. 62% af de overenskomstdækkede ferie), lykkes det at få indført 12 dages ferie for langt de fleste lønarbejdere gennem lovgivning.

1950

1956 Storstrejker mod mæglingsforslag. Folkepensionen indføres.

Storkonflikt. Strejker med krav om tidsreduktion fra 48 til 44 timers arbejdsuge fører til forkastet mæglingsforslag. Regeringen H.C. Hansen griber ind og ophøjer mæglingsforslaget til lov. Indgrebet mødes af storstrejke og omfattende demonstrationer, dog uden virkning.

Folkepensionen indføres med virkning fra næste år.

1960

1960 Hovedaftalen

Hovedaftalen (fornyelse af Septemberforliget) indgås

1960 Lov om barsel til alle lønarbejderkvinder efter mange års pres fra fagbevægelsen.

14 ugers barselsorlov med dagpenge til alle kvindelige lønarbejdere vedtages ved lov i 1960 efter mange års pres fra fagbevægelsen.

1970

1973 Storkonflikt

Den største arbejdskonflikt i dansk historie (155.000 strejker, 105.000 lockoutes) angående bl.a. 40 timers arbejdsuge og ligeløn. Den afsluttes efter et par uger, da regeringen ophøjer mæglingsforslag til lov og formelt accepterer 40 uger og ligeløn.

1980

1985 Påskestrejkerne 1985. Storkonflikt. Krav om 35-timers arbejdsuge afvises.

Påskestrejkerne. En stor strejkebølge præger Danmark marts-april. Baggrunden er et overenskomstsammenbrud, hvor den borgerlige regering griber ind med afgørelse, der ligger under mæglingsforslaget. Krav om 35-timers arbejdsuge afvises. Dog bliver efterspillet, at arbejdstiden to år efter nedsættes til fra 39 til 37 timer.

1990

1998 Storkonflikt. Krav om 6. ferieuge afvises

Storkonflikt april-maj. Et mæglingsforslag afvises, og den følgende konflikt inddrager 400 000 arbejdere. Krav om 6. ferieuge afvises ved regeringens indgreb (gennemføres dog i 2000).